Realkompetencevurdering – en vej til ejendomsmæglertitlen

Realkompetencevurdering (RKV) giver personer med betydelig erfaring og viden fra ejendomsmæglerbranchen mulighed for at få vurderet deres kompetencer i forhold til ejendomsmægleruddannelsen. Det er en alternativ vej til ejendomsmæglertitlen uden at gennemføre den formelle uddannelse.

Realkompetencer dækker over den viden, erfaring og de færdigheder, som er opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Med en RKV bliver disse kompetencer dokumenteret og vurderet op imod uddannelsens krav.

Hvad giver RKV mulighed for?

Afhængigt af ansøgerens kompetencer kan en realkompetencevurdering føre til:

  • Adgangsbevis: Ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan få vurderet deres individuelle kompetencer. Hvis kompetencerne vurderes at svare til kravene, kan der gives adgangsbevis til ejendomsmægleruddannelsen
  • Kompetencebevis: Det er muligt at få anerkendt specifikke fag på uddannelsen, hvilket kan give merit eller fritagelse for dele af uddannelsen
  • Uddannelsesbevis: Hvis ansøgerens kompetencer samlet set svarer til hele uddannelsen, kan der udstedes et fuldt uddannelsesbevis

RKV kan altså give mulighed for optagelse uden formelle adgangskrav, forkorte uddannelsesforløbet gennem merit og skabe grundlag for at søge ejendomsmæglertitlen efter endt forløb.

 

Hvordan foregår processen?

Der er ikke fastlagt en fælles standard for ansøgningsprocessen på tværs af erhvervsakademierne. Ansøgningsforløbet vil dog typisk starte med, at ansøgeren kontakter sit lokale erhvervsakademi for at få information om muligheder, krav og ansøgningsproces.

Herefter indsender ansøgeren dokumentation for sine kompetencer. Det omfatter typisk tidligere uddannelser og kurser, erhvervserfaring, certifikater og en mere detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaver og ansvarsområder.

 

Hvordan søger jeg?

Kontakt dit lokale erhvervsakademi og hør nærmere om muligheden for realkompetencevurdering:

Kontaktpersoner

Har du generelle spørgsmål om RKV? Så er du velkommen til at kontakte os.

Troelsksorthvid

Troels Kirktved

Chef for offentlige uddannelser, mæglerfaglig konsulent & ejendomsmægler

  • tk@de.dk
  • 32 64 45 95
  • Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C