Hvad kan du forvente?
Som medlem af DE Panelet kan du forvente at vi kontakter dig 1-2 gange om måneden. Det kan være med et ganske kort spørgeskema eller et spørgsmål om et aktuelt emne, der kan gøre os klogere på, hvad der rører sig på tværs af branchen. Det kunne for eksempel være et spørgsmål om, hvilken betydning du forventer, at reglerne om skift af brændeovne vil få, eller, som vi så i starten af corona-pandemien, at realkreditinstitutterne ændrer deres regler. Det er tænkt som en hurtig temperaturmåling, så det tager maks. et par minutter at besvare.
Til gengæld vil din mening blive hørt og komme til udtryk, når vi løbende bruger de indkomne svar til at udvikle DE og interessevaretage.
Du bestemmer selv, om du vil svare på spørgsmålene fra gang til gang, og du kan altid melde dig fra panelet igen.
En gang om året trækker vi lod blandt panelisterne om et par flasker god vin som tak for indsatsen.