09. april 2025
Reception: Betty Post 40 år i DE
DE inviterer til jubilæumsreception.

Vores kollega, Betty Post, kan i år fejre 40 års jubilæum i DE.
I den anledning indbydes til reception torsdag d. 28. maj 2025 kl. 15-17 i DE's lokaler på Gl. Kongevej 60.
Tilmelding skal ske til kommunikation@de.dk senest d. 21. maj 2025.
Betty blev ansat i 1985 som kursussekretær. I årenes løb har hun derfor oplevet den kæmpe udvikling, branchen har været igennem, på nært hold. Hun har været med, mens DE havde kontor i Stormgade, på Islands Brygge og nu i Codanhus.
Betty Post er i kontakt med medlemmer hver eneste dag, og har derfor en relation til mange. Kom til receptionen og vær med til at fejre en afholdt kollega og en velkendt stemme fra telefonen.