Ny skatteminister bør gribe chancen for at styrke tilliden til skatteforvaltningen

Alt for ofte har borgere, virksomheder og rådgivere måttet se til, mens alvorlige problemer på skatteområdet først blev løst, når presset fra medierne eller forligskredsen blev stort nok.

Det har trukket sagerne i langdrag og slidt på tilliden til skatteforvaltningen.

Derfor er det positivt, at den nye skatteminister lægger op til en mere proaktiv tilgang, hvor problemer bliver taget alvorligt og løst tidligere. Det vil på den lange bane klæde både Skatteministeriet og hele skatteforvaltningen.

For os er det især ejendomsvurderingsområdet, der kalder på politisk handling.

Her ser vi fem konkrete tiltag, som kan styrke retssikkerheden for både boligkøbere, boligejere og ejendomsejere.

1) Stop for, at boligkøbere kan hæfte for andres gæld

Når man køber en bolig, kan man risikere at hæfte for ubetalte ejendomsskatter, der knytter sig til ejendommen. Reglerne går helt tilbage til tiden før demokratiets indførelse i 1849. Tidligere blev risikoen håndteret ved, at der forelå kvittering for betaling af den kommunale ejendomsskat, som blev opkrævet to gange årligt.

I dag er situationen en anden. Fra 2024 kan boligejere indefryse stigninger i boligskatten via forskudsopgørelsen, og boligskattelånene kan derfor vokse til betydelige beløb.

Ny indefrysningsgæld stiftes hvert år den 1. januar, men beløbet kan hverken ses eller indfries i hele januar. Det betyder, at boligkøbere, sælgere og deres rådgivere i praksis famler i blinde i en periode, hvor netop klarhed om økonomiske forpligtelser er afgørende.

Når det er staten, der har givet lånet, bør det også være staten, der bærer risikoen — ikke en ny boligejer, som ikke har stiftet gælden. Vi foreslår derfor, at reglerne ændres, så boligkøbere ikke kan komme til at hæfte for tidligere ejeres indefrysningsgæld.

2) Opret særlige vurderingsankenævn for erhverv og landbrug 

Når en boligejer klager over en ejendomsvurdering, behandles klagen i dag af det lokale vurderingsankenævn. 

Nævnene er sammensat, så halvdelen udpeges af kommunalbestyrelserne, mens den anden halvdel udpeges af os (Dansk Ejendomsmæglerforening) og Finans Danmark.

De personer, som vi og Finans Danmark udpeger, har vurderingsfaglige kompetencer — typisk som ejendomsmæglere eller vurderingskonsulenter fra realkreditten — og de har særligt kompetence til at vurdere ejerboliger.

Men erhvervsejendomme og landbrug kræver andre faglige kompetencer. Det er ikke nødvendigvis de samme personer, der kan vurdere alle typer ejendomme. 

Derfor bør der oprettes specialiserede vurderingsankenævn for erhverv og landbrug, så retssikkerheden også på disse områder understøttes af den nødvendige vurderingsfaglige indsigt.

3) Stop renter på restskat, når forsinkelsen skyldes vurderingssystemet

Når en boligejer modtager den endelige vurdering af sin bolig, bliver skattebetalingen reguleret, så den svarer til den endelige vurdering og ikke den foreløbige.

Hvis den endelige vurdering er højere end den foreløbige, kan der derfor opstå en restskat. 

Det er i sig selv forståeligt, at skatten reguleres, men det er ikke rimeligt, at boligejeren samtidig skal betale renter af en restskat, som vedkommende ikke har haft reel mulighed for at forudse eller betale rettidigt.

Forsinkelsen skyldes ikke boligejeren. Den skyldes at skatteforvaltningen ikke har kunnet levere den rigtige vurdering i tide.

 Derfor foreslår Dansk Ejendomsmæglerforening, at der ikke opkræves renter af restskat, når restskatten alene opstår som følge af forsinkede eller ændrede vurderinger.

4) Styrk vurderingsankenævnene

Når en boligejer klager over sin vurdering, behandles sagen i vurderingsankenævnene. I almindelige sager sker behandlingen i en mindre voteringsgruppe, bestående af en formand (jurist), en vurderingsfaglig (typisk ejendomsmægler) og en lagmand (udpeget fra kommunalbestyrelserne.

Afgørelsen træffes skriftligt, hvor formanden først skriver sit synspunkt, og efterfølgende sender det til en af de to andre medlemmer. Derved skal lagmand træffe sin beslutning uden at have hørt de vurderingsfaglige argumenter.

Derudover betyder det, at medlemmerne ikke nødvendigvis får samme mulighed for at drøfte sagen og lytte til hinandens argumenter, som de gjorde under den tidligere model med mundtlig votering.

Vi foreslår derfor, at vurderingsankenævnene styrkes. Det kan blandt andet ske ved at sikre to vurderingsfaglige medlemmer i hver voteringsgruppe, genindføre mundtlig votering og give klageren bedre indsigt i eventuelle uenigheder i afgørelsen.  

I dag gives der kun besked, hvis det er formand, der er uenig. Det er også meget relevant, hvis det er det vurderingsfagligmedlem.

Det vil styrke både den faglige kvalitet og borgernes tillid til klagesystemet.

5) Undgå urimelig efterregulering af erhvervsejendomme

Når de endelige vurderinger af erhvervsejendomme kommer efter flere års forsinkelse, kan ejerne blive mødt med betydelige efterreguleringer.

I erhvervslejeaftaler er det normalt, at lejeren betaler stigninger i skatter og afgifter, ligesom lavere skatter og afgifter kan komme lejeren til gode. Men når efterreguleringen kommer mange år senere, kan det være vanskeligt — og i nogle tilfælde ikke muligt — at opkræve beløbet hos lejeren. 

Derfor bør der ikke ske efterregulering i de tilfælde, hvor den manglende eller for lave skattebetaling skyldes skatteforvaltningens egne forsinkelser.

Det her er fem helt konkrete forslag, som den nye skatteminister bør tage fat på, hvis retssikkerheden og tilliden til ejendomsvurderingssystemet skal styrkes.

For både boligkøbere, boligejere og ejendomsejere handler det i sidste ende om klare regler og et fagligt solidt grundlag. En mere proaktiv tilgang, hvor problemer bliver taget alvorligt og løst tidligere, vil derfor ikke bare styrke retssikkerheden. Det vil også styrke tilliden til både Skatteministeriet og hele skatteforvaltningen.