Gennemsigtighed for landbrugsejendomme
Der er brug for mere gennemsigtighed, når op mod 15.000 landejendomme står til at blive omkategoriseret fra landbrug til ejerbolig
Det skaber usikkerhed og kan hæmme handlerne, når man ikke kender sin kommende ejendomsskat.
Derfor opfordrer DE til mere gennemsigtighed for de op mod 15.000 landejendomme, som står foran en omkategorisering til ejerbolig.
For mange sidder og tænker; hvad kommer det til at betyde for os?
Typeeksempler per kommune
Skatteministeriet har tidligere udsendt typeeksempler på, hvad den nye ejendomsvurdering betyder for henholdsvis forskellige ejendomme i alle kommuner.
Det opfordrer DE ministeriet til også at gøre for de omkategoriserede landejendomme.
Der er indtil nu blot blevet udsendt ét typeeksempel på en landejendom. Det er en ejendom på 5 hektar i Ringkøbing-Skjern Kommune, der omkategoriseres fra landbrugsejendom til ejerbolig.
Hvad med de landbrug, der er større eller mindre, og som ligger i et andet geografisk område?
Derfor opfordrer DE til, at man laver typeeksempler for hver kommune med de omkategoriserede ejendomme. Så er det lettere for den enkelte at forstå.
