27. februar 2025

Boligskat skal betales af den rette – ikke den næste ejer

Vi skal ikke betale hinandens skat. Det kan aldrig kan være en boligejers opgave at indhente restskat fra en tidligere ejer, mener Dansk Ejendomsmæglerforening.

Der kan opstå problemer med opkrævning af restskat hos boligejere, som risikerer at blive ansvarlige for tidligere ejeres skat. Et eksempel blev fremhævet i Berlingske den 24. februar 2025, hvor en journalist modtog tre årsopgørelser for en periode, før han havde købt sit hus. En af opgørelserne indeholdt en meddelelse om, at skatten skulle reguleres til den aktuelle ejer.

I Dansk Ejendomsmæglerforening mener vi ikke, at det ikke bør være boligejernes ansvar at hente restskat fra tidligere ejere. Skattemyndighederne burde være ansvarlige for at sikre korrekt opkrævning af skat, men i stedet bliver byrden lagt over på de nuværende boligejere. Dette kan føre til uretfærdighed og konflikter, da penge kan ende i forkerte hænder.

Direktør i DE, Ole Hækkerup, har forfattet et debatindlæg om netop dette emne, som er blevet bragt i Berlingske d. 27. februar 2025.

Debatindlæg bragt i Berlingske og på b.dk

Læs debatindlægget her