Køberrådgivning Test

For dig, som har gennemført DE’s kursus ”Køberrådgivning I” og ønsker at opnå DE’s tryghedsmærke i køberrådgivning. 

DE's tryghedsmærke kan anvendes af den køberrådgiver, som er uddannet ejendomsmægler, medlem af DE, har gennemført et køberrådgiverkursus og bestået denne test. Forbrugeren kan derfor med ro i sindet vælge en køberrådgiver med DE's tryghedsmærke, da det er et bevis for høj faglighed og forsikringsdækning, hvis en køberrådgiver begår ansvarspådragende fejl.

Målgruppe: 

Ejendomsmæglere der er medlem af DE og har deltaget på et køberrådgivningskursus, som er på minimum 6 lektioner og er forhåndsgodkendt af DE. Alle øvrige kan ikke tilmelde sig testen.

Hvis du mener, at du er berettiget til at købe testen, men ikke kan få lov, bedes du kontakte DEuddannelse@de.dk.


Hvordan foregår testen? 

Testen foregår online og er en multiple choice test, der indeholder 24 spørgsmål, hvor du skal afkrydse det eller de rigtige svar. Spørgsmålene tager udgangspunkt i en case fra den virkelig verden. 

Du skal svare rigtigt på 19 ud af 24 spørgsmål for at bestå testen. 

Testen foregår på tid. Du har max 4 timer. De fleste anvender mellem 1-3 timer.

Du får svar på, om du har bestået, med det samme.

Bestået eller ikke-bestået. 

Består du, har du opnået Tryghedsmærket i køberrådgivning.

Består du ikke 1. gang, har du mulighed for at prøve igen, da du har tre forsøg i alt.

Dato

Ingen dato

Tilmeldingsfrist

Ingen dato

Lektioner

0

Pris medlemmer

449,-

Pris ikke-medlemmer

Kun for medlemmer

Lokation

Ingen lokation