Juridisk rådgivning II
Indledning
I forbindelse med en bolighandel kan det være relevant for køber, eller sælger, at tage stilling til, hvad der skal ske med deres bo og formue i tilfælde af dødsfald. Med kurset får du kompetencer til at hjælpe kunderne med deres spørgsmål om arv og udarbejde testamenter baseret på DE’s paradigmer.
OBS: Før du tager ’Juridisk rådgivning II - Testamenter’ skal du have gennemført kurset ’Juridisk rådgivning I - Ægtepagter og samejeoverenskomst’.
Udbytte
Når du har afsluttet kurset …
- kan du rådgive og udarbejde de mest almindelige typer af testamenter for enkeltpersoner, ugifte samlevende (med eller uden fælles børn) og ægtepar med fællesbørn eller særbørn på den ene side eller begge sider (f.eks. børn fra tidligere forhold)
- kan du forklare, hvilke konsekvenser kundens valg af indhold i testamentet kan have, og bidrage til at kunden træffer det rigtige valg
- ved du, hvilke kundeønsker og oplysninger du skal have for at kunne udarbejde testamenter
- kan du vurdere, om du skal takke nej til en opgave, eller afbryde en igangværende opgave, fordi kundens situation og ønsker ligger udenfor dit kompetenceområde og DE’s paradigme
- kan du rådgive kunden om, hvad der skal ske efter udarbejdelsen af testamentet, for at det kan blive juridisk gyldigt/ korrekt registreret i centralregistret.
Indhold
- gennemgang af reglerne mellem enkeltpersoner, ægtefæller, ugifte samlevende med og uden testamente (uden/med børn/særbørn)
- gennemgang af DE’s paradigmer til testamenter, som skal udfyldes ved udarbejdelse af testamenter
- cases, hvor deltagerne øver at udfylde skabelonerne med udgangspunkt i de situationer deltagerne vil kunne møde i deres arbejde.
Målgruppe
Ejendomsmæglere, køberrådgivere og sagsbehandlere.
Du bør have flere års erfaring med rådgivning og en grundlæggende juridisk forståelse. Du skal desuden have deltaget på kurset ’Juridisk rådgivning I – Ægtepagter og samejeoverenskomst’.
Form
Kursusdag centreret om case arbejde i grupper.
Efter kurset er der en on-line eksamen, der skal gennemføres.