Stadig lange sagsbehandlingstider for nybyggeri
59 kommuner havde i 2022, trods færre sager, længere ventetid på sagsbehandling af enfamiliehuse sammenlignet med året før. På erhverv havde flere end 30 kommuner længere ventetid på sagsbehandling til trods for færre sager, og 58 kommuner havde generelt længere sagsbehandlingstider.

Til trods for et servicemål på 40 dages ventetid på sagsbehandlingssager for simple konstruktioner samt enfamiliehuse, er der stadig mange kommuner, der halter efter. I mange af tilfældene er det endda på trods af, at kommunerne har fået færre sager.
Henholdsvis 40 og 59 kommuner har fået længere ventetid på sagsbehandlingen til trods for, de har færre sager, når det kommer til henholdsvis simple konstruktioner samt enfamiliehuse.
Det er ikke kun sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse og simple konstruktioner, der halter efter servicemålene. Når det kommer til industri- og lagerbygninger, er det hele 54 kommuner, som ikke lever op til servicemålet; for etagebyggeri til brug for erhverv er det 49 kommuner, hvor ventetiden er højere end servicemålets 55 dage, mens det for etagebyggeri til brug som bolig er 63 kommuner, hvor man venter længere, end servicemålet siger.
Lav klima-fasttrack
Hos Dansk Ejendomsmæglerforening er direktør Ole Hækkerup irriteret over de lange ventetider.
”Det er simpelthen ikke godt nok, at danskerne i nogle kommuner skal vente et halvt år eller længere. Vi kan se enkelte kommuner, hvor ventetiden på simple konstruktioner er tæt på eller over 1 år. Det må kunne ændres,” siger han.
Ole Hækkerup mener, at det i sig selv er et problem for den enkelte borger, når det tager lang tid at få sin byggesag behandlet i kommunen. Der er spildtid, og det gør planlægningen for entreprenører og håndværkere besværlig. Og ventetiden koster.
Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening at man fra politikernes side kigger på et fasttrack-system. Hvis en sag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingen holdes under 30 dage.
På den måde slår man to fluer med ét smæk. Man får en kortere sagsbehandlingstid; til gengæld bliver bygherre motiveret til at tænke mere klimavenligt. Det vil være effektivt, og det vil gavne klimaet.
SAGSBEHANDLINGSTIDER
De ti kommuner med kortest gennemsnitlig sagsbehandlingstid for etagebyggeri målrettet bolig i dage i 2022:
Odder Kommune: 5 dage
Vallensbæk Kommune: 5 dage
Vejen Kommune: 12 dage
Svendborg Kommune: 15 dage
Tønder Kommune: 18 dage
Egedal Kommune: 20 dage
Holstebro Kommune: 20 dage
Skive Kommune: 20 dage
Morsø Kommune: 23 dage
Viborg Kommune: 25 dage
De 10 kommuner med kortest gennemsnitlig sagsbehandlingstid for enfamiliehuse i dage i 2021:
Odder Kommune: 4 dage
Vallensbæk Kommune: 8 dage
Vejen Kommune: 10 dage
Billund Kommune: 12 dage
Faxe Kommune: 14 dage
Tønder Kommune: 17 dage
Haderslev Kommune: 19 dage
Holstebro Kommune: 20 dage
Ishøj Kommune: 20 dage
Viborg Kommune: 21 dage
De ti kommuner med kortest gennemsnitlig sagsbehandlingstid for simple konstruktioner i dage i 2021:
Odder Kommune: 4 dage
Vallensbæk Kommune: 4 dage
Vejen Kommune: 11 dage
Fanø Kommune: 12 dage
Billund Kommune: 16 dage
Tønder Kommune: 18 dage
Haderslev Kommune: 21 dage
Viborg Kommune: 21 dage
Dragør Kommune: 24 dage
Varde Kommune: 25 dage
De ti kommuner med kortest gennemsnitlig sagsbehandlingstid for industri- og lagerbygninger i dage i 2021:
Odder Kommune: 2 dage
Faxe Kommune: 10 dage
Ærø Kommune: 13 dage
Morsø Kommune: 16 dage
Struer Kommune: 17 dage
Norddjurs Kommune: 18 dage
Svendborg Kommune: 20 dage
Kolding Kommune: 24 dage
Holstebro Kommune: 25 dage
Skive Kommune: 25 dage
De ti kommuner med kortest gennemsnitlig sagsbehandlingstid for etagebyggeri målrettet erhverv i dage i 2021 (kommune med 0 dage har ingen sager):
Odder Kommune: 6 dage
Svendborg Kommune: 14 dage
Ishøj Kommune: 24 dage
Nordfyns Kommune: 26 dage
Vejen Kommune: 26 dage
Billund Kommune: 27 dage
Haderslev Kommune: 27 dage
Tønder Kommune: 27 dage
Esbjerg Kommune: 31 dage
Struer Kommune: 31 dage
De ti kommuner med længst gennemsnitlig sagsbehandlingstid for etagebyggeri målrettet bolig i dage i 2021:
Samsø Kommune: 295 dage
Odsherred Kommune: 259 dage
Bornholms Regionskommune: 255 dage
Gribskov Kommune: 237 dage
Rudersdal Kommune: 215 dage
Hørsholm Kommune: 204 dage
Langeland Kommune: 201 dage
Hedensted Kommune: 196 dage
Lyngby-Taarbæk Kommune: 185 dage
Helsingør Kommune: 181 dage
De ti kommuner med længst gennemsnitlig sagsbehandlingstid for enfamiliehuse i dage i 2021:
Københavns Kommune: 212 dage
Allerød Kommune: 187 dage
Lyngby-Taarbæk Kommune: 185 dage
Tårnby Kommune: 152 dage
Gentofte Kommune: 150 dage
Hørsholm Kommune: 139 dage
Bornholms Regionskommune: 138 dage
Fanø Kommune: 128 dage
Holbæk Kommune: 127 dage
Kerteminde Kommune: 123 dage
De 11 kommuner med længst gennemsnitlig sagsbehandlingstid for simple konstruktioner i dage i 2021:
Samsø Kommune: 504 dage
Allerød Kommune: 335 dage
Holbæk Kommune: 191 dage
Københavns Kommune: 189 dage
Bornholms Regionskommune: 187 dage
Fredericia Kommune: 183 dage
Lyngby-Taarbæk Kommune: 183 dage
Solrød Kommune: 167 dage
Tårnby Kommune: 161 dage
Læsø Kommune: 153 dage
Odsherred Kommune: 153 dage
De ti kommuner med længst gennemsnitlig sagsbehandlingstid for industri- og lagerbygninger i dage i 2021:
Hørsholm Kommune: 313 dage
Samsø Kommune: 289 dage
Allerød Kommune: 288 dage
Brøndby Kommune: 263 dage
Solrød Kommune: 261 dage
Bornholms Regionskommune: 243 dage
Holbæk Kommune: 219 dage
Tårnby Kommune: 218 dage
Københavns Kommune: 203 dage
Greve Kommune: 197 dage
De ti kommuner med længst gennemsnitlig sagsbehandlingstid for etagebyggeri målrettet erhverv i dage i 2021:
Bornholms Regionskommune: 264 dage
Københavns Kommune: 197 dage
Albertslund Kommune: 189 dage
Frederiksberg Kommune: 187 dage
Tårnby Kommune: 171 dage
Brøndby Kommune: 162 dage
Gribskov Kommune: 160 dage
Herlev Kommune: 155 dage
Solrød Kommune: 150 dage
Allerød Kommune: 140 dage