Nye ejendomsvurderinger: Både langsomt og dyrt
Det nye ejendomsvurderingssystem har indtil videre kostet skatteborgerne 3,6 milliarder kroner. Samtidig har systemet været længe undervejs. Vi skal lære af det, så vi undgår lignende situationer i fremtiden.
Et langsomt system - men til gengæld er det dyrt. Det beskriver vel meget godt det nye system til vurdering af ejendomme. 3,6 milliarder kroner har det kostet indtil videre, og det forventes at blive meget dyrere. For der er endnu ikke lavet vurderinger af erhverv og landbrug.
Hvad kan vi så lære af det?
Nu kan man tænke, at det ikke er første eller sidste gang, der er et IT-system, hvor udgifterne løber løbsk. Som skatteyder kan man ret hurtigt få tanken, om der egentlig passes ordentligt på pengene.
Selvfølgelig skal politikerne følge op på kritikken af embedsmænd og ministeriet, hvis og når der er kritik. Men altså. Måske er der en lidt større lektie at tage med fra alt det her. Inden man digitaliserer, skal man nok i fremtiden spørge sig selv, om reglerne kan forenkles først?
At tage en masse komplicerede regler og paragraffer og digitalisere dem fører til undtagelser, forskellige satser, særtilfælde, osv. Der er kort sagt mange steder, hvor det kan gå galt, når der skal digitaliseres.
Man kan så tillade sig selv at spørge; hvis man skulle starte forfra i dag, ville man så have lavet samme system til at lave vurderinger? Forhåbentlig ikke. For det har været dyrt og besværligt og trukket ud i det uendelige. Startede man forfra, ville man måske droppe det med både at have grund- og husværdi at beskatte på. Måske man bare skulle have én samlet vurdering? Eller droppe indefrysning af boligskat i ejendommen.
Hvad med at starte med den tanke, at systemet ikke forventes at kunne alt? Og så finde en løsning på det, der er for kompliceret til systemet. Det kan ikke forventes, at digitalisering er så smart, at systemer kan håndtere selv de mest komplicerede regler. Jo, det kan måske lade sig gøre, men så koster det også ved kasse ét. For ej at glemme den megen tid, det vil tage både at opbygge systemet, implementere det og få det til at virke i praksis. Man skal have styr på reglerne fra start af.
En af forklaringerne, på at de nye vurderinger trækker ud og at prisen stiger, kunne være, at man ikke fik forenklet reglerne fra start. Enhver god jurist ville nok sige, at man da umuligt kan forenkle reglerne af hensyn til digitaliseringen. Men jo, faktisk er digitaliseringen en god chance for at tænke forfra. Der er ingen, der siger, at de regler, der allerede eksisterer, skal leve videre. Måske vi skal tænke nyt og ud af boksen.
Det ville nok have sparet samfundet for mange omkostninger, hvis ikke man have tænkt så firkantet. Måske var vurderingerne ovenikøbet blevet færdige til tiden.
Hvem ved? Måske havde vi som borgere i samfundet fået færre regler eller en mere ensartet regulering? Det ville da være en ny og positiv sideeffekt.