13. februar 2023
DE's sekretariat er flyttet
DE er mandag den 13. februar 2023 flyttet til nye lokaler på Frederiksberg.

Efter næsten 21 år på Islands Brygge har DE’s sekretariat, kerneformål og kursusvirksomhed udviklet sig i en sådan retning, at det nuværende lejemål på Islands Brygge ikke længere lever op til sit formål. Blandt andet er kvadratmeterne dårligt udnyttet.
Derfor flytter DE den 13. februar 2023 til færre og billigere kvadratmeter i Codanhus på Frederiksberg C. Her får vi en generel optimering af lokalerne og med forbedrede møde- og undervisningsfaciliteter.
Vores nye adresse er Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C.
Vi glæder os til at se dig i de nye lokaler.